Arrangørvilkår

Velkommen til Volunteerly! Disse vilkår gælder for din brug af vores platform som arrangør og bruger hos arrangøren.

Ved at oprette dig som arrangør på platformen accepterer du disse vilkår.

Version 1.0
1. Aftalens parter og anvendelsesområde

Disse vilkår gælder både for arrangøren som organisation og for de brugere (fx redaktører eller administratorer), der har adgang til at oprette, administrere eller redigere indhold på arrangørens vegne. Ved oprettelse af en brugerprofil som arrangørbruger accepteres disse vilkår ligeledes.

Når du tilmelder dig som arrangør og accepterer disse vilkår, indgår vi en samarbejdsaftale, og du accepterer også at være omfattet af vores fælles dataansvarsaftale.

2. Roller og ansvar
  • Volunteerly stiller platformen til rådighed for arrangører, og  står for teknisk drift af brugerprofiler, login og kommunikationskanaler.
  • Arrangørens brugere (redaktører, administratorer mv.) anses for at handle på arrangørens vegne og er selvstændigt forpligtet til at overholde disse vilkår.
  • Arrangøren anvender platformen til at oprette og administrere events, frivillige og medlemsaktiviteter, og er ansvarlig for det indhold og de oplysninger, som arrangøren selv uploader eller behandler.
  • Når frivillige tilmelder sig et event, deles de nødvendige personoplysninger mellem Volunteerly og arrangøren. Parterne er i den forbindelse fælles dataansvarlige og har indgået en særskilt aftale herom.
  • Arrangøren er forpligtet til at overholde både disse vilkår og fælles dataansvarsaftalen.
3. Oplysningspligt og gennemsigtighed
  • Volunteerly vil informere brugerne via sin privatlivspolitik om, hvilke oplysninger der indsamles på platformen, og hvornår oplysninger deles med arrangører, herunder ved tilknytning.
  • Arrangøren skal i sin privatlivspolitik informere brugerne om, hvilke oplysninger arrangøren behandler i forbindelse med events og medlemskab, hvordan disse oplysninger anvendes og med hvilken retligt grundlag.
  • Begge parter skal sikre, at brugerne har let adgang til disse politikker før og under tilknytning og tilmelding.
  • Brugerens tilkendegivelse (“accept”) af arrangørens privatlivspolitik via platformen regnes som gyldig oplysning og accept.
4. Indhold og rettigheder
  • Volunteerly kontrollerer ikke på forhånd indholdet fra arrangører og kan ikke holdes ansvarlig for dette.
  • Som arrangør hæfter du selv for ethvert krav, tab eller omkostning, der måtte opstå som følge af dit indhold eller din brug af platformen.
4.1 Indholdsregler
  • Arrangøren er ansvarlig for, at alt indhold, der uploades til platformen (tekster, billeder, video, links, events mv.):
    • er sandfærdigt, relevant og knyttet til frivillige aktiviteter,
    • ikke krænker ophavsret, varemærker eller andre tredjemands rettigheder,
    • ikke indeholder ulovligt, diskriminerende, stødende, hadefuldt, politisk eller kommercielt materiale,
    • ikke bruges til partipolitisk kampagne eller agitation
    • ikke bruges til markedsføring eller reklame, der ikke er direkte relateret til et event.
  • Volunteerly forbeholder sig retten til at fjerne indhold, der ikke overholder disse regler.
  • Politiske partier må gerne anvende platformen, men skal overholde ovenstående indholdsregler.
4.2 Rettigheder til indhold
  • Arrangøren bevarer ejerskab over sit eget indhold.
  • Ved at uploade indhold giver arrangøren Volunteerly en ikke-eksklusiv, global og royaltyfri ret til at vise, distribuere og anvende indholdet i tilknytning til platformens drift og markedsføring.
  • Volunteerly har ikke ret til at anvende arrangørers indhold hvor der fremgår personoplysninger.
5. Sikkerhedsforanstaltninger

Begge parter forpligter sig til at anvende passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, ændring, sletning eller anden ulovlig behandling.

6. Brugernes rettigheder
  • Brugere kan henvende sig til Volunteerly for at udøve deres rettigheder (indsigt, berigtigelse, sletning, dataportabilitet mv.).
  • Hvis arrangøren behandler supplerende data (fx medlemsdata, interne noter osv.), skal arrangøren bistå Volunteerly med at levere disse data til brugeren eller samarbejde om at besvare henvendelsen.
  • Arrangøren må alene behandle frivilliges personoplysninger i forbindelse med organisering og afvikling af events. Enhver anden anvendelse (fx markedsføring, videresalg eller profilering) er ikke tilladt.
6.1 Eksempler på bistand
  • Indsigt: En bruger anmoder om at se alle oplysninger, der findes om vedkommende. Volunteerly leverer data fra platformen, mens arrangøren udleverer evt. supplerende oplysninger (fx medlemsoplysninger, deltagerlister).
  • Sletning: En bruger beder om at få sine data slettet. Volunteerly sletter oplysninger på platformen, mens arrangøren er ansvarlig for at slette de oplysninger, der er lagret i egne systemer (fx Excel-ark eller medlemsdatabaser).
  • Dataportabilitet: En bruger beder om at få sine data i et læsbart digitalt format. Volunteerly laver et udtræk fra platformen, mens arrangøren leverer egne supplerende oplysninger i et tilsvarende format (fx CSV/Excel).
7. Ansvarsfraskrivelse
  • Volunteerly formidler alene kontakt mellem brugere og arrangører og stiller platformens administrative redskaber til rådighed for arrangørerne.
  • Volunteerly er ikke arrangør og er ikke ansvarlig for arrangementers indhold, afvikling eller sikkerhed.
  • Volunteerly kan ikke holdes ansvarlig for tab, skader eller hændelser i forbindelse med deltagelse i arrangementer.
  • Volunteerlys ansvar er i alle tilfælde begrænset til forhold, hvor Volunteerly har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og Volunteerly er aldrig ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, mistet indtjening eller tab af data.
  • Denne ansvarsbegrænsning påvirker ikke Volunteerlys ansvar i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning eller anden ufravigelig lovgivning.
8. Moderation, advarsler og ophør
  • Volunteerly anvender automatiserede værktøjer, herunder OpenAI, til at screene for potentielle overtrædelser af indholdsreglerne. Disse værktøjer er alene et hjælpemiddel til moderation og fritager ikke arrangøren for ansvar. Det er fortsat arrangørens pligt at sikre, at indholdet overholder indholdsreglerne. 

  • Volunteerly kan udstede en skriftlig advarsel, hvis arrangøren overtræder disse vilkår.
  • Ved gentagne eller grove overtrædelser kan arrangørens konto suspenderes midlertidigt eller lukkes uden varsel.
  • Indhold, der strider mod vilkårene eller lovgivningen, kan fjernes uden varsel.
9. Ændringer af vilkår

Volunteerly kan ændre disse vilkår med 30 dages varsel. Fortsat brug af platformen efter ændringer anses som accept. Arrangører bliver notificeret om ændringer via den angivne hoved email, samt alle administrator brugeres email.

10. Individuelle aftaler

Disse vilkår udgør det generelle grundlag for arrangørers brug af Volunteerly.

I tilfælde af, at der indgås en særskilt skriftlig kontrakt mellem arrangøren og Volunteerly, vil kontraktens bestemmelser have forrang i det omfang, de fraviger eller supplerer nærværende vilkår.

11. Lovvalg og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med arrangørens brug af Volunteerly, skal afgøres ved de danske domstole med Retten i Roskilde som første instans.

Version 1.0

Aftale om fælles dataansvar

Mellem:

Arrangøren der udfylder formularen

OG

Volunteerly ApS
CVR: 45475719
(Herefter benævnt som Volunteerly)

1. Formål og baggrund

Denne aftale fastlægger fordelingen af ansvar, når Volunteerly ApS og Arrangøren behandler personoplysninger i fællesskab i forbindelse med brug af platformen Volunteerly.dk.

Volunteerly og Arrangøren har fælles dataansvar, fordi arrangøren får adgang til Volunteerlys brugerbase af frivillige via platformen.

  • Volunteerly er ansvarlig for driften af platformen og behandlingen af brugernes profiler.
  • Arrangøren er ansvarlig for behandlingen i forbindelse med egne arrangementer og medlemskaber.
  • Det fælles ansvar knytter sig til tilknytningen mellem bruger og arrangør, hvor oplysninger deles for at muliggøre tilmelding og medlemsaktiviteter.
2. Roller og ansvar

Volunteerly ApS:

  • Drift, sikkerhed og udvikling af platformen.
  • Oprettelse og vedligehold af brugerprofiler.
  • Understøttelse af kommunikation mellem arrangører og frivillige.

Arrangøren:

  • Planlægning og afvikling af arrangementer.
  • Kommunikation med frivillige og medlemmer.
  • Dokumentation og opfølgning i forbindelse med arrangementer og medlemskaber.

Begge parter er ansvarlige for at behandle oplysninger lovligt og efter GDPR.

3. De registreredes rettigheder
  • Volunteerly er den primære kontakt for brugere, der ønsker at udøve deres rettigheder (indsigt, rettelse, sletning mv.).
  • Hvis arrangøren modtager en henvendelse om at en registreret på Volunteerly platformen ønsker at udøve deres rettigheder, sendes denne straks videre til Volunteerly.
  • Hvis en henvendelse vedrører oplysninger, som arrangøren alene har behandlet (fx medlemsdata eller lokalt gemte oplysninger), skal arrangøren bistå Volunteerly med at besvare henvendelsen.
  • Parterne forpligter sig til at samarbejde, så brugernes rettigheder kan udøves fuldt ud.
3a. Oplysningspligt
  • Volunteerly opfylder oplysningspligten over for de registrerede for de oplysninger, der indsamles i forbindelse med oprettelse og brug af en brugerprofil på platformen. Dette sker gennem Volunteerlys privatlivspolitik.
  • Arrangøren opfylder oplysningspligten over for brugerne for de oplysninger, der behandles i forbindelse med egne arrangementer og medlemskaber. Dette sker gennem arrangørens privatlivspolitik.
  • Parterne forpligter sig til at sikre, at brugerne altid kan få klar og let tilgængelig information om, hvordan deres oplysninger behandles, og hvordan de kan udøve deres rettighede
4. Sikkerhed og brud
  • Begge parter skal sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
  • Hvis en part bliver opmærksom på et brud på persondatasikkerheden, skal den straks informere den anden part og samarbejde om at håndtere sagen og eventuel indberetning til Datatilsynet.
5. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Ingen af parterne er berettiget til at overføre personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, med mindre andet er aftalt I den eventuelt selvstændige databehandleraftale mellem de dataansvarlige.

6. Ikrafttræden og varighed
  • Aftalen træder i kraft, når Arrangøren accepterer den digitalt via Volunteerly-platformen.
  • Aftalen gælder, så længe arrangøren bruger platformen.
7. Klager
  • Hvis en bruger klager over behandlingen af personoplysninger, håndteres klagen af den part, som klagen vedrører.
  • Volunteerly kan i nødvendigt omfang videresende dele af en klage til arrangøren, hvis sagen vedrører arrangørens behandling.
  • Brugeren orienteres altid om, hvilken part der behandler klagen, og kan klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).
8. Ændringer
  • Volunteerly kan foretage mindre ændringer i denne aftale (fx kontaktoplysninger eller sproglige præciseringer) med 30 dages varsel.
  • Væsentlige ændringer, som påvirker arrangørens rettigheder eller forpligtelser, kræver arrangørens accept.
  • Hvis arrangøren ikke ønsker at acceptere væsentlige ændringer, kan samarbejdet ophøre.

Standard Privatlivspolitik

Version 1.0
🇩🇰
1. Hvem er vi?

[Arrangørens navn]
[Adresse]
[CVR-nummer]
[Kontaktperson og e-mail]

Vi er fælles dataansvarlige sammen med Volunteerly ApS (CVR 45475719), når du bruger Loaklfrivillig.dk til at tilmelde dig vores arrangementer.

Volunteerly driver platformen og håndterer drift, sikkerhed og brugerprofiler. Vi står for planlægning og afvikling af arrangementet.

2. Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler de oplysninger, du har oprettet på Volunteerly, som beskrevet i deres privatlivspolitik – fx navn, kontaktoplysninger og tilmeldinger.

Vi bruger oplysningerne i forbindelse med det konkrete arrangement og, hvis du har en tilknytning til os som medlem, også i forhold til dit medlemskab.

3. Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Vi bruger dine oplysninger til at:

  • Planlægge og koordinere arrangementer, du har tilmeldt dig
  • Kommunikere med dig før, under og efter arrangementet
  • Dokumentere deltagelse af hensyn til sikkerhed eller myndighedskrav

Når du tilknytter dig vores organisation (fx som frivillig eller medlem), kan vi sende dig information om vores nye arrangementer og frivilligopgaver. Dette er en naturlig del af din tilknytning og kræver ikke særskilt samtykke.

Hvis vi ønsker at sende dig markedsføring, fx tilbud til gæster eller fra samarbejdspartnere, vil vi bede om dit særskilte samtykke.

4. Hvad er det lovlige grundlag for det?

Vi behandler dine oplysninger, fordi:

  • det er nødvendigt for, at du kan deltage i arrangementet
  • vi har en legitim interesse i at organisere og dokumentere frivillige indsatser
  • vi kan være forpligtet til det af lovgivning
  • markedsføring sker kun, hvis du har givet særskilt samtykke
5. Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer personoplysninger I forbindelse med et konkret arrangement i op til 12 måneder efter arrangementets afholdelse.

Hvis du er medlem, opbevares dine oplysninger, så længe dit medlemskab består.

6. Hvem deler vi oplysninger med?

Vi deler kun oplysninger med relevante personer i vores organisation og med Volunteerly som fælles dataansvarlig. Vi videregiver ikke oplysninger til andre, medmindre det er nødvendigt af hensyn til afvikling eller sikkerhed.

7. Dine rettigheder

Du har ret til:

  • At få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
  • At få rettet eller slettet dine oplysninger
  • At trække et evt. samtykke tilbage
  • At klage til Datatilsynet via datatilsynet.dk

Du kan kontakte både os og Volunteerly for at udøve dine rettigheder.

8. Kontakt og spørgsmål

[Kontaktperson og e-mail]

9. Ændringer

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i vores behandling af personoplysninger eller i den gældende lovgivning.

Hvis vi foretager væsentlige ændringer, vil alle, der tidligere har accepteret privatlivspolitikken, modtage en e-mail med information om ændringerne og et link til den opdaterede version.

Den til enhver tid gældende version vil altid være tilgængelig via Lokalfrivillig.

Standard Privacy Policy

Version 1.0
🇬🇧
1. Who are we?

[Organizer’s name]
[Address]
[Company registration number]
[Contact person and email]

We are joint data controllers together with Volunteerly ApS (CVR 45475719) when you use Volunteerly.dk to sign up for our events.

Volunteerly operates the platform and handles hosting, security, and user profiles. We are responsible for planning and running the event.

2. What information do we process?

We process the information you have registered with Volunteerly, as described in their privacy policy – e.g. name, contact details, and event registrations.

We use the information in connection with the specific event you sign up for and, if you are connected to us as a member, also in relation to your membership.

3. What do we use your information for?

We use your information to:

  • Plan and coordinate events you have registered for
  • Communicate with you before, during, and after the event
  • Document participation for safety or regulatory purposes

When you connect with our organisation (e.g. as a volunteer or member), we may send you information about our new events and volunteering opportunities. This is a natural part of your connection and does not require separate consent.

If we wish to send you marketing, such as offers for guests or from partners, we will ask for your separate consent.

4. What is the legal basis?

We process your information because:

  • it is necessary for you to participate in the event
  • we have a legitimate interest in organising and documenting volunteering activities
  • we may be required to do so by law
  • marketing only takes place if you have given separate consent
5. How long do we keep your information?

We store personal data related to a specific event for up to 12 months after the event has taken place.

If you are a member, we keep your information for as long as your membership continues.

6. Who do we share your information with?

We only share information with relevant people in our organisation and with Volunteerly as joint data controller. We do not disclose your information to others unless it is necessary for the execution or safety of the event.

7. Your rights

You have the right to:

  • Access the information we hold about you
  • Have your information corrected or deleted
  • Withdraw any consent you may have given
  • Lodge a complaint with the Danish Data Protection Agency via www.datatilsynet.dk

You can contact both us and Volunteerly to exercise your rights.

8. Contact and questions

[Contact person and email]

9. Changes

We may update this privacy policy if there are changes to how we process personal data or to applicable legislation.

If we make substantial changes, everyone who has previously accepted the policy will receive an email with information about the changes and a link to the updated version.

The most recent version will always be available through Lokalfrivillig.

Tak, vi tager kontakt til dig!